Lovende forskningsmetode åbner kattelem for nye lægemidler

Fra Berlingske 

Dansk forsker tæt på at have knækket kompliceret kode for analyse af proteinmolekyler. Det kan i bedste fald betyde, at medicinalindustrien i nær fremtid kan udvikle nye og forbedrede lægemidler.

Af Claes Lautrup

20. marts 2011, 12:01 

Forestil dig, at din dørlås til huset ikke vil åbne. Du tilkalder en låsesmed, som ankommer i en lastbil fyldt til bristepunktet med hundredtusindvis af forskellige sæt nøgler.

Hver enkelt skal afprøves, da videnskabelige og tekniske begrænsninger gør det umuligt for låsesmeden at identificere indmaden af dørlåsen og derefter lave en tilsvarende kopi.

Scenariet virker lige så absurd, som det er omstændeligt. Men selve arbejdsmetoden er faktisk almindelig videnskabelig praksis blandt forskere, der beskæftiger sig med de voldsomt komplicerede, men yderst betydningsfulde proteinmolekyleanalyser.

Ved at opnå et faktisk billede af strukturen i proteiner kan forskerne nemlig både hurtigere og bedre hæmme det enzym, der har forbindelse til en given sygdom.

Med andre ord er givtige proteinanalyser forstadiet til at forstå og identificere stort set alle slags sygdomme.

I dag kræver proteinanalyser imidlertid både højt uddannede forskere og enorme mængder tid. Men den langsommelige proces kan nu vise sig at være ovre. En ny strukturanalyse menes at kunne reducere tidsforbruget for et enkelt protein fra ti måneder til to dages computerarbejde.

»Banebrydende resultater«

Det er ph.d.-forskeren Anders Christensen, der står bag den såkaldte kvanteberegningsmetode. Han vurderer, at det reducerede tidsforbrug vil kunne gøre underværker for medicinalindustrien.
»Det vil give medicinal- og biotekvirksomheder mulighed for at undersøge markant flere proteinmutationer. De vil altså have mange flere kandidater at vælge imellem, når de skal udvikle et nyt, virksomt stof,« forklarer Anders Christensen, der netop har taget hul på sin kandidatuddannelse på Københavns Universitet.

Testresultaterne har indtil videre været så lovende, at medicinalgiganten Novo Nordisk er gået ind i projektet, som de støtter med 1,3 mio. kr. over en treårig periode.

Det er ganske klogt, vurderer professor i teoretisk kemi ved Kemisk Institut Jan Halborg Jensen.
»Hvis det lykkes, er det banebrydende resultater for forskningen. Et oplagt eksempel på sygdomme, vi muligvis vil kunne identificere, er Alzheimers og visse cancersygdomme. De er bygget op omkring små proteiner, og hvis vi kan afsløre strukturen på dem, vil det kunne åbne for udviklingen af helt nye lægemidler,« siger Jan Halborg Jensen, der fungerer som faglig vejleder for Anders Christensen.
Ifølge Jan Halborg Jensen opgiver mange forskere allerede at granske proteinopbygningen hos en del sygdomme, da den konventionelle strukturanalyse er enormt kompliceret.

Professoren forklarer, at den nuværende analyseproces svarer til, at man reparerer noget, man ikke kan se. Mange forskere arbejder med andre ord i blinde, når de skal analysere forskellige proteinmolekyler. Men den nye kvanteberegningsmetode giver altså fornyet håb til forskerne, der i øjeblikket kæmper hårdt med at få bugt med de vanskelige og komplekse proteinanalyser.

»Anders Christensens metoder ser spændende ud, og vi hopper da helt sikkert med på vognen, hvis resultaterne også fremadrettet er positive. Proteinanalyser er nemlig ekstremt ressourcekrævende. Det kan i værste fald tage flere år at foretage, mens der er visse enzymer, det slet ikke er muligt at analysere med de nuværende redskaber. Hvis metoden viser sig at holde vand, er det helt klart et kvantespring for forskningen og dermed også et skridt i den rigtige retning mod at udvikle nye lægemidler,« siger funktionschef i forskningen hos Lundbeck Klaus Bæk Simonsen.